Junkyard Drive

Dørene åbner kl. 20:00
Søndre Badevej 1, 4600 Køge Se på kort
Forsalg: 225,-

Klassisk rock, med et moderne, melodisk touch.

Junkyard Drive har for længst cementeret deres status som et af Danmarks absolut stærkeste live-navne. Med rødderne solidt plantet i den klassiske rock og et moderne melodisk touch, har de skabt deres helt egen bane i det musikalske landskab.

De seneste tre år har bandet været på flere tours i Europa og UK, og har spillet over 75 koncerter, blandt andre med The Lazys, Steel Panther og Phil Campbell and the Bastard Sons.

Deres massive live-erfaring danner fundamentet for Danmarkstouren, på hvilken de indtager Tapperiets scene lørdag den 6. februar, og hvor de med det kommende album 'Squeeze' i ryggen følger deres egen mission: At bringe rock’n’roll tilbage til crowden!

Med 'Squeeze' bryder Junkyard Drive med de vante rammer og er gået 100% independent. Albummet er resultatet af en kompromisløs DIY-tilgang, hvor bandet selv har taget styringen over hele processen, fra første demo til udgivelsen.

De har dog ikke været helt alene om udgivelsen. 'Squeeze' udkommer den 6. november 2026, og er blevet til med en kæmpe opbakning fra bandets loyale fans (Junkyard Rebels), der via crowdfunding har gjort udgivelsen mulig. Det er Rock N' Roll i øjenhøjde, finansieret af dem, det hele handler om: publikum.

Siden 2014 har Junkyard Drive indtaget alt fra de mindste klubber til de største scener som Copenhell og Sweden Rock. Med fire anmelderroste album og over 200 shows i 16 lande bag sig, er de i dag en nådesløs rock-maskine. Efter 11 år på landevejen handler det ikke længere bare om koncerter, men om den unikke forbindelse til et publikum, der efterhånden føles som familie.

Junkyard Drive | Facebook

  • Lørdag 6. februar kl. 21:00
  • Dørene åbner kl. 20:00
  • Ståpladser
  • Forsalg: 225 kr.