JazzBrunch: Hvalfugl
Jazzkoncert, lækker brunch og søndagshygge.
Søndag den 31. januar inviterer vi igen indenfor til et af de populære JazzBrunch-arrangementer, der kombinerer en skøn jazzkoncert, lækker brunch og søndagshygge i koncertsalen.
Til første JazzBrunch i 2027 er det den aarhusianske trio Hvalfugl der spiller koncert, og Køkkenet OM:HUs brunchserveringen består af lækre og bæredygtige, vegetariske anretninger:
Dirrende musikalsk nærvær, ambiente klange og stærke melodier går op i en højere enhed når trioen Hvalfugl indtager scenen. Jonathan Fjord Bredholts elegante klaverfigurer og sfæriske klangflader spillet på harmonium flettes sammen med Jeppe Lavsens krystallinske guitartemaer og Anders Juel Bomholts vuggende kontrabas på en måde, der skaber både enhed og stor detaljerigdom, og som skaber en sjældent engagerende live-oplevelse.
Som live-orkester er Hvalfugl kendt for deres nærvær og evne til at skabe helhedsoplevelser. Publikum inviteres ind i et musikalsk univers af sublim skønhed, hvor kompositionerne flettes sammen til sammenhængende og engagerende forløb, der både berører og begejstrer. Netop deres live-optræden blev de i 2025 hyldet for, da de modtog prisen Årets Livenavn ved DMA Jazz.
Hvalfugl har gennem årene markeret sig som en trio, der konstant udvikler deres musikalske univers og udforsker nye retninger. Med deres første tre albums 'By' (2017), 'Som En Faldskærm' (2019) og 'Øjeblikke Vi Husker' (2020) lagde de fundamentet for deres drømmende og sfæriske lyd. På den seneste samlede dobbelt LP-udgivelse 'Bag Vore Øjne Strømmer Drømme Sagte Forbi' (2025) forener Hvalfugl tre års arbejde og EP-udgivleser i ét værk, som der med nysgerrighed og en lyst til at eksperimentere med både nye musikalske idéer og gæstemusikere, tilføjer endnu flere unikke elementer til trioens udtryk.
Brunch
Køkkenet OM:HU byder på en bæredygtig brunchtallerken med lækre, vegetariske retter lavet af lokale, økologiske og sæsonbestemte råvarer. Der fokuseres på velsmagende måltider, og på fællesskabet i en grønnere fremtid. Brunchserveringen er inkluderet i billetprisen - drikkevarer kan tilkøbes.
Køkkenet OM:HU (@koekkenet_omhu) | Instagram
- Søndag 31. januar kl. 11:00
- Dørene åbner kl. 11:00
- Unummererede siddepladser
- Forsalg: 325 kr.

