Bifald

Dørene åbner kl. 20:00
Søndre Badevej 1, 4600 Køge Se på kort
Forsalg: 200,-

Ny koncertdato.

Fusion af R&B og elektronisk pop.

Bag kunstnernavnet Bifald gemmer sig de to venner Malte Bach Jensen og Max Le Maistre Matzen, som sammen, og siden de var helt unge, har fundet frirum og kreativitet i musikken. Deres dansksprogede tekster favner de store følelser - fra eufori og kærlighed til smerte og sorg - mens deres produktioner balancerer mellem det kraftfulde og storladne og det skrøbelige og nære.

Bifald er grundlagt på et tæt venskab. Malte indtog scenen, mens Max fordybede sig i musikproduktion, og sammen skabte de Bifald. Teksterne udspringer fra et ærligt og følsomt sted i de to 21-årige venner, hvis musik er en fusion af R&B og elektronisk pop, inspireret af deres fælles oplevelser. Som en klapsalve er deres musik både impulsiv, kraftfuld, skrøbelig og nærværende.

Bifalds debutudgivelse 'Sætter Alt På Spil' har opnået flere imponerende resultater: A-liste-rotation på P4, en imponerende placering på airplay-hitlisten, mere end 600.000 afspilninger på Spotify, og en plads på GAFFAs “De bliver store i 2025”-liste. Opfølgeren 'Tænker du mon nogensinde på os' har ligeledes befundet sig i rotation på P4 siden udgivelsen. Bifald var i starten af 2025 med Blæst på tour, som opvarmning for fulde sale i Aalborg og Odense.

www.facebook.com/bifaldmusik

  • Fredag 12. marts 2027 kl. 21:00
  • Dørene åbner kl. 20:00
  • Ståpladser
  • Forsalg: 200 kr.
  • Koncerten er flyttet fra 25. april 2026