Bo Evers

Dørene åbner kl. 19:00
Møllevej 2, 4140 Borup Se på kort
Forsalg: 175,-

Koncert i Borup Kulturhus.

Bo Evers er en moderne visesanger der er kendt for sit umiddelbare sprog, sin nasale stemme, sit ekvilibristiske fingerspil og sine ærlige tekster.

Bo Evers debuterede med sin platin-sælgende landeplage ’Fred’. Du kender desuden Bo Evers fra en af Chief 1’s andre radiohit-produktioner til Bo, nemlig 'Barry White'.

I 2023 udgav han albummet 'Liv', som består af en samling numre der belyser livet fra forskellige vinkler i den vanlige, tragikomiske og poetiske stil, der er blevet Bo Evers adelsmærke.

Uanset indpakningen, udspringer og udklækkes sangene dog alle fra samme sted: Når Bo Evers sidder alene med sin guitar.

Bo Evers’ nye band, der tæller guitaristen Rune Funch, bassisten Emil Brun og trommeslageren Mads Andersen er klar til at præsentere de nye sange - og de gamle hits.

Til koncerten i Borup Kulturhus kombineres den legesyge musik og tekst, og det hele blomstrer op i en højere enhed, der sætter gang i både danseben, lattermuskler og tårekanaler, når drengenes musikalske nærvær strømmer fra de akustiske og elektriske instrumenter og helt ned til de bagerste rækker. Forvent intimitet, humor, alvor og musikalske røverhistorier.

www.boevers.dk

Koncerten arrangeres i samarbejde mellem Kulturforeningen i Skovbo - KIS og spillestedet Tapperiet.

  • Torsdag 16. april kl. 20:00
  • Dørene åbner kl. 19:00
  • Unummererede siddepladser
  • Forsalg: 175 kr.
  • Adresse: Borup Kulturhus, Møllevej 2, 4140 Borup