Per Vers
Familiekoncert.
Tapperiet inviterer til sprudlende familiekoncert med Per Vers!
Der er lagt op til en festlig koncerteftermiddag, ført an af Per Vers' skarpe rim og fantasifulde freestyle. Lyd- og lysopsætningen er børnevenlig, og familiekoncerten er en oplagt mulig for en stor og inddragende koncertoplevelse for hele familien - store som små; børn og voksne:
Som 15-årig meldte Per Vers sig for første gang til en rap-konkurrence. Det var en “battle“, hvilket Per ikke vidste hvad var. Men hurtigt lærte han at den bedste taktik for at overleve i verbal krig med en fremmed rapper var at smide de hjemmeskrevne tekster ud og improvisere sine rim på stedet. To år senere blev han Danmarksmester ved at vinde Danmark første landsdækkende rap-battle ved navn Årets Rapper.
Dansk rap blev større, det gjorde danmarksmesterskabet i freestyle-rap også. Nu hed det MC’s Fight Night, og blev hurtigt det mest prestigefyldte event i dansk hiphop. Per Vers stillede op og vandt. Ikke bare det første, men også det andet år. Og der, i bokseringen, med det gyldne mesterskabsbælte om maven, hev han en krøllet takketale op af lommen og annoncerede at han pensionerede han sig selv ubesejret. Han ville gerne lave sine egne regler og bruge sine freestyle-evner på andet end at battle kollegerne. Det blev starten på en imponerende improviserende rejse, der har bragt ham land og rige rundt, han har freestylet i fængsler og i folketinget, for de rige og royale og de rimeligt almindelige. Med i alt 2500 optrædener er Per Vers blevet dansk freestyle-raps “godfather”, der aldrig skuffer med sit frie og fantasifulde flow.
- Lørdag 15. november kl. 17:00
- Dørene åbner kl. 16:00
- Ståpladser
- Forsalg: 150 kr.
- Forsalg børn: 50 kr. (under 13 år)