David Atlander, Drachmann, Balthasar
Tre generationer dansk rap.
Kom og oplev tre forskellige generationer af dansk rap, når David Atlander, Drachmann og Balthasar inviterer på tredobbelt koncert på Tapperiet!
Så snart David Atlander griber mikrofonen og indtager scenen, bliver et artilleri af multirim og punchlines fyret afsted i publikums retning. Denne blot 18-årige knægt rapper som en veteran, og har brækket scener midtover helt fra Distortion til Stengade til Byhaven m.fl. på sit CV. Et særdeles nyt skud i undergrunden som pakker et univers af benhårde bars, der rammer lytteren med en skarp præcision, samt bastunge beats, der instinktuelt får nakken til at gå af led - præcis som mor og far plejede at gøre det. Baw! David Atlander (@davidatlander) | Instagram
Drachmann er en gadekat, der længe har strejfet omkring og afmærket sit territorium diverse steder i den danske undergrund. Længe har han pjasket rundt i en malstrøm med en bidsk haj, men nu er den grusomme situation ændret! Han udgav debutalbummet “Solstorm” eksklusivt på vinyl sidste år - et dybt personligt værk skabt i en periode præget af pludselige soludbrud, der efterlod ham med synet sløret af mørke pletter og en brændende fornemmelse i kroppen. Det er med en særpræget autenticitet i både tekstunivers og levering når han med sin faste makker, Mahlstrøm, indtager scenen og skænker ud af sit hjerteblod. Drachmann (@drachmannraps) | Instagram
Efter en længere kunstpause er Balthasar tilbage på den danske musikscene og aktuel med EP’en Rådne æbler - en håndfuld numre skrevet med lige dele alvor, introspektion og selvironi. Kendetegnende for Balthasars tekstunivers er en ubeskåret ærlighed, teknisk legesyge og humoristiske vinkler, som giver hans lyrik et unikt udtryk - både som musiker og battle rapper. For første gang i fem år står Balthasar igen på scenen med bangers fra bagkataloget, de seneste skud fra Rådne æbler samt helt nyt materiale, der aldrig har været spillet før. Balthasar | Facebook
- Fredag 18. september kl. 21:00
- Dørene åbner kl. 20:00
- Ståpladser
- Forsalg: 135 kr.
- Forsalg ung: 80 kr. (under 26 år)

