On The Spot + support: Arrogant
Freestyle Rap.
Gruppen On The Spot består af Danmarks bedste freestyle-rappere!
De mødte hinanden gennem undergrundshiphoppens mange battle-turneringer, hvor det handler om at udkæmpe sin modstander med de bedste linjer. Som en anden Avengers-gruppe blev det hurtigt klar for dem, at ved at samle sig, kunne man tage freestyle-disciplinen til nye, himmelfarende højder.
Showet på Tapperiet består af en 4-mandsturnering, hvor der rappes om emner fra publikum og hvor alt kan ske! Det er også publikum, der ved at lave larm, udpeger vinderen af hver battle.
Siden 2018, har On The Spot -medlemmerne hevet guldmedalje efter guldmedalje hjem til Danmarksmesterskaberne i Freestyle-rap. Og de andre medaljer? Dem tog de selvfølgelig også!
Med flere shows på blandt andet Roskilde Festival, Loppen og Hotel Cecil er de nået ind i hjerterne på dem, der har en kærlighed for hiphop.
Det er i live-oplevelser som disse, at man finder kernen af On The Spot. At kunne improvisere over det, publikum gerne vil have der rappes om. At kunne ramme øjeblikket så publikum bliver blæst bagover. Hver eneste battle er speciel. For det hele foregår i nuet. Det hele foregår On The Spot.
Oplev en samling af Danmarks absolut bedste freestyle-rappere lave et unikt battleshow, hvor både emner og vindere bestemmes af publikum, denne aften på Tapperiet!
Support: Arrogant
Arrogant varmer op, før On The Spot leverer et brag af en freestyle-rap battle:
Arrogant er en bevægelse, en hip hop kunst, et ord det beskriver en kæphøj kammersjuk. Arrogant er det næste store. En duo fra det danske LA aka Køge-town. Der bringer det musikalske og originalitet tilbage i hip hop. Med musik du kan hop' til, synge med på, grine til, græde til og knalde til. Med rim og linjer der putter humor tilbage i en alt for seriøs verden. Hvis du trænger til et frisk pust eller savner god musik, er Arrogant det du mangler. Det' langt fra joke-rappere og useriøse kunstnere... hvis det ikke er perfekt er det ikke Arrogant! Arrogant (@arrogant_hvisjegma) | Instagram
- Fredag 9. oktober kl. 21:00
- Dørene åbner kl. 20:00
- Ståpladser
- Forsalg: 135 kr.
- Forsalg ung: 50 kr. (under 26 år)

