KØGE:DOX viser: 'The Hamlet Syndrome'
KØGE:DOX og TAPPEN inviterer indenfor til en aften med ukrainsk langbordsmiddag, biografstemning og oplæg, når vi som en del af dokumentarfestivalen viser 'The Hamlet Syndrome' - et eminent observeret psykologisk drama fra et lille teater i Ukraine, hvor en gruppe unge mennesker mødes for at fortolke scener fra Shakespeare og hele deres indre sår.
Om filmen:
Få måneder før Ruslands invasion samles en gruppe unge på de skrå brædder for at øve sig på et stykke, der sammenfletter Shakespeares tragedie om Hamlet med skuespillernes egen turbulente virkelighed i et land, der har været under angreb siden 2014.
Og ligesom Hamlet tumler Jaroslav, Kateryna, Rodion, Oksana og Roman også med deres egne traumer og eksistentielle spørgsmål. Fra krigsoplevelser ved frontlinjen i Donbas til et konservativt samfunds afvisning af ens seksualitet. Men på scenen kan deres indre liv få afløb i en helende proces, der byder på nogle uventede gennembrud – lige indtil den russiske invasion rammer.
Spilletid: 85 min.
Instruktør: Elwira Niewiera, Piotr Rosolowski
Sprog: Ukrainsk, russisk
Undertekster: Engelsk
Praktisk info:
Arrangementet er gratis, men reservér en billet via linket her senest kl.12:00 d. 29.marts 2023, så vi ved, hvor meget mad der skal laves
- Kl.18:00: Vi varmer op til filmen med en omgang ukrainsk fællesspisning
- Kl.19:00: Filmvisning, oplæg og biografstemning