BAK-Fest

Dørene åbner kl. 17:00
Søndre Badevej 1, 4600 Køge Se på kort
Forsalg: 150,- Ung billet: 50,-

En fest i klimaets tegn.

Kom med til BAK-Fest!
TAPPEN åbner endnu engang dørene til en fest i klimaets tegn.

Planlægningen er i fuld gang, og der kommer til at være en masse fede ting på programmet. Følg med på instagram og facebook, hvor vi løbende opdaterer programmet! BAK-fest (@bakfest_tappen) | Instagram

Vi kan allerede nu løfte sløret for første musiknavn til denne BAK-Fest: 

Downtown July
Downtown July kalder sig selv en midtjysk kærlighedsinvasion. Bandet har efterhånden cementeret sig som en ustoppelig kraft, og er nu for alvor klar til at katapultere sig ud i den brede befolknings bevidsthed. Udvalgt som en af de ti deltagere i KarriereKanonen 2025, med over en million streams og flere end 140 koncerter på spillesteder og festivaler i hele landet, tager bandet nu på efterårstour i hele Norden, med kulmination i Oslo, på legendariske Loppen og på Train i Aarhus.

Downtown July er et band i traditionel forstand, bestående af fem meget forskellige personligheder - og du skal nok få dig en yndling. At tage til en koncert med Downtown July er som at tage til en udvidet familiefødselsdag, hvor snapsen blev knappet op for to timer siden og følelserne nu vælter ud. Og lige der, hvor tilværelsen bliver sat på pause for en stund, bevæger vi os sammen som en og griner og græder af alle livets facetter. Smukke som grimme. Et fællesskab, hvor man kan relatere til at livet er smukt, stærkt og hurtigt, men også at vi må kravle før vi kan gå.  Downtown July (@downtown.july) | Instagram

Programmet til BAK-Fest opdateres løbende - programinfo og tidsplan følger. 

  • Lørdag 6. september kl. 17:00 
  • Dørene åbner kl. 17:00 
  • Forsalg: 150 kr. 
  • Forsalg ung: 50 kr. (under 26 år)