Fredagsbar på KØS forplads

Gratis adgang
Nørregade 29, 4600 Køge Se på kort

Tim Andresen, Ida Lilja, Lauge Heebøll.

Et stemningsfyldt, elektronisk lydunivers indtager forpladsen, når KøgeBibliotekerne, spillestedet Tapperiet og KØS Museum for kunst i det offentlige rum igen holder fredagsbar på KØS forplads.

Saml dine venner og familiemedlemmer og sving forbi museets forplads denne forhåbentligt solrige eftermiddag, nyd en drink, og oplev musikken fra Tim Andresen, Ida Lilja, og Lauge Heebøll, der med hver deres indslag sætter gang i Nørregade, og tager dig med på en festlig og lydlig rejse:

Tim Andresen er musiker, producer og DJ, med mere end 250 produktioner bag sig på nogle af verdens førende pladeselskaber indenfor elektronisk musik. Han har remixet for kendte og mindre kendte artister lige fra Fatboy Slim til danske Infernal. Tim står også bag de to pladeselskaber ’What Happens’ og ’Savoir Faire Musique’, og er ansvarlig for Danmarks længst kørende månedlige klubaften ’What Happens’ på Culture Box i København. Med en international karriere der har bragt ham rundt til alle verdenshjørner, har Tim Andresen for længst etableret sit navn som en af landets førende DJs. www.timandresen.com

Ida Lilja er navnet på den danske sanger, sangskriver og producer, der trods sit nordiske navn serverer overraskende, gedigne ørehængere, der er alt andet end bange af sig!
Et resultat af sammensmeltningen mellem et ærligt, menneskeligt tekstunivers og vokalbåret elektronisk popmusik, der med sin punkede intensitet nægter at stå stille.
Der er noget på hjerte og noget spil, når Ida Lilja inviterer til at spejle sig og finde styrke i vores sårbarhed. Det vi andre ellers går og gemmer på, bringes frem i lyset og på den måde består sangene som kamp-knytnæve for mentalt helbred. www.instagram.com/idalilja

Lauge Heebøll, tidligere drivkraft i indie-rockbandet Silque, gør sig nu bemærket på den danske musikscene som en spændende ny elektronisk soloartist. Til Fredagsbaren på KØS leverer han et DJ-sæt, der smelter downtempo og electronic ambient sammen i en blanding mellem egne og andres produktioner. Lauge's musikalske nysgerrighed manifesterer sig i markante tværæstetiske samarbejder, senest gennem projektet Ripe Body i samarbejde med danseren Ruth Rebekka Hansen, som kan opleves på dette års Roskilde Festival. Lauge Heebøll har udgivet tre singler og udgiver senere på året sit debutalbum. www.instagram.com/laugeheeboell

KØS Café serverer friske drinks under hele arrangementet, og det vil også være muligt at købe CLIMAVORE-snacks.

Det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding. I tilfælde af regn rykker vi indendørs. Vi glæder os til at se jer til en festlig og hyggelig stund på KØS forplads!

Program:

Kl. 16:00 – Vi skyder eftermiddagen i gang: DJ Tim Andresen; drinks og hygge på forpladsen
Kl. 17:45 – Ida Lilja; live koncert
Kl. 18:15 – Lauge Heebøll; DJ set
Kl. 19:00 – Vi siger tak for i nu, og på gensyn i juni

KØS, KøgeBibliotekerne, og Tapperiet er gået sammen om at holde en række inspirerende og festlige fredagsbarer på KØS’ forplads, der sætter forskellige kulturelle udtryk og oplevelser i fokus, og fredagsbar-arrangementet den 31. maj er del af arrangementsrækken. Den næste fredagsbar i rækken bliver allerede den 28. juni. Glem ikke at følge med på vores kanaler, så du får de seneste opdateringer!

  • Fredag 31. maj kl. 16:00-19:00
  • Gratis adgang
  • Adresse: KØS, Nørregade 29, Køge