Nashville Nights Spring Tour 2024
Internationale sangskrivere og nye stjerner fra country-genren.
Til Nashville Nights Spring Tour i Køge den 19. maj 2024 kan nogle af de bedste internationale sangskrivere og nye stjerner fra country-genren opleves live på udendørsscenen ved Pakhuset Braunstein.
Hvad lyder Nashville af anno 2024? I byen, hvor der er country i vandet, fostres et væld af nye stjerner, og nogle af de bedste bliver inviteret med på forårstouren Nashville Nights Spring Tour 2024. Sammen med internationalt etablerede sangskrivere præsenterer og spiller de sange, de har skrevet til sig selv eller andre.
I det helt særlige koncertformat 'Writers Rounds' får publikum mulighed for at møde musikerne helt tæt på til koncerter med store musikalske fortællinger. ’Writers Rounds’ er en elsket og integreret del af countryscenen i USA, hvor sangskrivere går på scenen i en intim, akustisk setting og underholder publikum og hinanden med at spille og fortælle historier om deres sange. Der er aldrig to shows, der er ens - både sangvalg og kunstnersammensætning skifter, og gør hvert show uforudsigeligt, spændende og nærværende, for publikum såvel som for musikerne på scenen.
Programmet til Nashville Nights Spring Tour 2024 i Køge offentliggøres løbende. De første navne til programmet afsløres inden længe.
- Søndag 19. maj kl. 15:00
- Adgang fra kl. 14:00
- Udendørs koncert
- Unummererede siddepladser
- Forsalg: 245 kr.
- Adresse: Udendørs ved Pakhuset Braunstein, Carlsensvej 3, 4600 Køge
.