Barselona
Altid energiske og intense Barselona.
Barselona udgav tilbage i januar deres første track ovenpå 2,5 års udgivelsespause. Tracket med titlen ’Lyden Af Livet’ blev taget rigtig godt imod af både bandets fans og de danske medier - blandt andet med massiv radio airplay på P3 og P6.
Med ’Lyden Af Livet’ åbnede Barselona op for deres kommende album og det lydunivers, som de har udviklet og forfinet i løbet af de seneste år i studiet. Albummet er skrevet sammen med forskellige folk der har presset Rud og Rasmus til at prøve nye ting af, hvor der er skruet helt op for virkemidlerne, og ikke sparet på noget.
Rud udtaler: »Generelt er vi gået mere til grænsen med de nye sange. Altså, hvis vi for eksempel har skrevet noget, der er vildt poppet, så har vi prøvet at tro på, at det rent faktisk kan stå sådan. Og lige sådan hvis det er rocket, så har vi også gjort det fuldt ud. Det giver ligesom sangene en mere muskuløs lyd«.
I forbindelse med albummet tager Barselona på en omfattende Danmarksturné, og besøger 17 byer med deres altid energiske, intense og indbydende live show - vær med når Barselona spiller koncert på Tapperiet den 26. oktober!
Bag Barselona gemmer der sig Rud Aslak og Rasmus Theodor, og bandet blev dannet tilbage i 2016 hvor de udgav tre mixtapes på deres Soundcloud. I 2017 udgav de deres debut EP ’Drengepop’, og siden har Barselona udgivet yderligere en EP og tre albums. Senest albummet ’1 Dag Er Vi 1 minde’ fra 2020. Et lille halvt år efter denne albumudgivelse prøvede de helt nye kræfter af, da de slog pjalterne sammen med Artigeardit og lavede tracket ’Stå Op Gå Ned’, der blev P3’s Uundgåelige og toppede de danske streaming hitlister.
www.facebook.com/barselonaband
- Torsdag 26. oktober kl. 20:00
- Dørene åbner kl 19:00
- Ståpladser
- Forsalg: 240 kr.
- Forsalg ung: 140 kr. (under 26 år)