JazzBrunch

Dørene åbner kl. 11:00
Søndre Badevej 1, 4600 Køge Se på kort
Forsalg: 275,-

Ipek Yolu.

Tapperiet inviterer igen indenfor til et af de populære JazzBrunch-arrangementer, der kombinerer en skøn jazzkoncert, lækker brunchanretning ved Køkkenet OM:HU, og søndagshygge i koncertsalen.

Som led i den grønne omstilling på Tapperiet, er JazzBrunch blevet vegetarisk, og Køkkenet OM:HUs brunchserveringen består af lækre og bæredygtige vegetariske anretninger.

Til JazzBrunch den 1. oktober 2023 er det kvartetten Ipek Yolu der spiller koncert:

En intens og velspillet blanding af musik fra alle verdenshjørner.

Ipek Yolu er det tyrkiske navn for Silkevejen, som forbandt Østen og Vesten. Bandet fandt først sammen omkring en jamsession, som stod på i hele tre timer. Det tog ikke dem længe om at opdage, at de var på sporet af noget særligt.

Ipek Yolu har gennem sin levetid gjort sig bemærket på den danske musikscene med koncerter på spillesteder og festivaler i Danmark og udlandet. Her kan nævnes SPOT Festival, Alice Cph, Atlas & Radar i Aarhus, Altonale i Hamborg, Foire du Valais festival i Schweiz, og ikke mindst en ekstremt vellykket koncert på Roskilde Festival med top anmeldelser. Bandet blev i 2020 nomineret til årets roots live navn ved Danish Music Awards Roots. Rolling Stone gav desuden bandets debutalbum 4 ud af 5 stjerner.

Silkevejen har nu fået nye krydderier og ingredienser i form af nye medlemmer. Frederik Emil Bülow er kendt fra Jazzmiljøet i Århus, og vandt allerede i 2014 en Danish Music Award med sit band Bangin’ Bülows Nice Jazz Quartet. Malthe Jepsen vandt i 2021 Århus Jazz Talent prisen. Ipek Yolu består i skrivende stund af Orhan Özgur (Saz), Olaf Brinch (Bas), Frederik Emil Bülow (Drums) og Malthe Jepsen (Keys). Disse musikere har spillet i så forskellige bands som Hudna, Sorten Muld, Junglelyd, Abekejser, Clapper Music og AddisAbabaBand, og det kan høres! Musikken indeholder noget til både krop og hjerne, og sætter med garanti gang i dansegulvet, når dansevenlige grooves blandes med catchy Saz melodier og brændende synthesizer soloer. Ipek Yolu arbejder i øjeblikket på et nyt album med denne sound, og det forventes at pladen udgives forår 2024.

Bandet tilpasser nu det velafprøvede bagkatalog til en ny kontekst af Afro, Jazz, Hiphop og psykedelisk musik fra Anatolien. Lyden er mere funky og svingende end nogensinde før, hvilket gør denne live oplevelse til noget helt usædvanligt, som du absolut ikke må gå glip af!

www.ipekyolu.dk

Brunch
Køkkenet OM:HU serverer en lækker, grøn og bæredygtig brunch, der tager udgangspunkt i årstidens råvarer, lokale produkter og køkkenets humør.
Maden er tilberedt med troværdighed, nærvær og empati, med fokus på ordentlige og smukke måltider.

Brunchserveringen er inkluderet i billetprisen - drikkevarer kan tilkøbes.

Køkkenet OM:HU | Køge | Facebook

  • Søndag 1. oktober kl. 11:00
  • Dørene åbner kl. 11:00
  • Unummererede siddepladser
  • Forsalg: 275 kr.