Randi Laubek

Dørene åbner kl. 19:00
Kirkestræde 26, 4600 Køge Se på kort
Forsalg: 175,-

Duokoncert i Køge Kirke.

Randi Laubek er en ener i dansk musik, altid søgende og eksperimenterende bevæger hun sig, med sin store stemme, ubesværet rundt i grænselandet mellem pop, soul, jazz, klassisk, country og worldmusic.

Koncerten består af sange fra hele Laubeks bagkatalog, heriblandt numre fra den seneste EP "Jetty Out To Sea" -et møde mellem klassiske, kinesiske strengeinstrumenter og tonalitet og Laubeks eget sangskriverunivers.

Med sig har hun pianisten, komponisten, med mere, Anders P. Jensen, der udover sin egen elektroniske karriere, blandt andet har sat sit aftryk hos kunstnere som Cancer, Thulebasen, Iceage, Love Shop, Hanne Boel og Caroline Henderson og har været en fast samarbejdspartner for Laubek siden den prisbelønnede debut "Ducks And Drakes" fra 1997.

Laubek duo live er en smuk, intens og næsten meditativ oplevelse, hvor sangene står i deres reneste udtryk og fortolkes frit og lydhørt af to enestående musikere, der denne aften kan opleves live i Køge Kirke!

www.randilaubek.dk

Duokoncerten med Randi Laubek i Køge Kirke er del af samarbejdet mellem spillestedet Tapperiet og Køge Kirke.

Vi henviser til at Køge Kirke er en middelalderkirke, hvilket betyder at vi ikke kan garantere fuldt udsyn til optrædende på alle publikumspladser til koncerten, og at lydoplevelsen til koncerten vil være anderledes end i en koncertsal.

Yderligere gør vi opmærksom på at koncerten afholdes med unummererede siddepladser til publikum og at det derfor anbefales at komme i god tid.

  • Torsdag 16. februar kl. 20:00
  • Dørene åbner kl. 19:00
  • Unummererede siddepladser
  • Forsalg: 175 kr.
  • Adresse: Køge Kirke, Kirkestræde 26, 4600 Køge