JazzBrunch

Dørene åbner kl. 11:00
Søndre Badevej 1, 4600 Køge Se på kort
Forsalg: 250,-

OTOOTO

Søndag den 18. september inviterer Tapperiet igen indenfor til et af de populære JazzBrunch-arrangementer, der kombinerer en skøn jazzkoncert, lækker brunchanretning og ægte søndags-hygge!

Som led i den grønne omstilling på Tapperiet, er JazzBrunch blevet vegetarisk, og brunchserveringen består af lækre og bæredygtige vegetariske anretninger.

Den spændende, nye jazzkonstellation OTOOTO står for koncerten til denne JazzBrunch:

OTOOTO (Lyd Lyd på Japansk) er det nyeste skud på stammen i Dansk Jazz. Siden bandet blev dannet i 2019 har de høstet anderkendelse fra radiostationer og anmeldere. Allerede i November 2020 kunne de se tilbage på et år med et utal af koncerter og tre single udgivelser.

Lyden af OTOOTO er defineret af Wallace og Dues lyriske og lette melodier parret med en karakteristisk lyd af den legendariske vintage synthesizer Juno 60. Tilføj et stærkt Neo-Soul/R&B groove og rammerne er dannet. Sangene fylder lytteren med en følelse af håb og glæde imens musikken udfolder sig på en harmonisk og legende måde.

Den 24. Juni 2022 udkommer gruppens andet album “Dosage”, som følger op på den anmelderoste debutplade “This Love Is For You” fra 2021.

OTOOTO er en unik sammensætning som præsenterer fem store personligheder i dansk jazz på en måde som ikke er set før:

Jonas Due (Trompet); Oilly Wallace (Saxofon); Calle Brickman (Keys); Matthias Petri (Bass); Andreas Svendsen (Trommer).

www.otooto.dk

Brunch:

Tapperiets brunch består af en lækker og bæredygtig, vegetarisk fransk servering, med fortrinsvis lokale og økologiske, årstidsbestemte råvarer. Brunchserveringen byder på brød, forskellige slags oste, grønsagsretter, salater, dip, konfekture, frugt, og lidt til den søde tand, der er præsentabelt anrettet og tilberedt med omhu og omtanke og sans for detaljen og med den grønne profil for øje. Brunchserveringen er inkluderet i billetprisen - drikkevarer kan tilkøbes.

  • Søndag 18. september kl. 11:00
  • Dørene åbner kl. 11:00
  • Unummererede siddepladser
  • Forsalg: 250 kr.