First Hate

Dørene åbner kl. 19:00
Søndre Badevej 1, 4600 Køge Se på kort
Forsalg: 155,-

Kreativ art-pop-duo.

Art-pop-duoen First Hate blev dannet i 2013 af vennerne Anton Falck og Joakim Wei Bernild, og duoen har altid gået imod tendenserne og smeltet pop kicks, klub poetik og forgængelige romancer sammen til skarpsindige kreationer af hedonisme og hjertesorg. First Hate er en fast bestanddel af Københavns kreative miljø, men eksisterer i sidste ende i deres egen sfære, og har skabt sig en niche som popstjerner i et parallelunivers, der omfavner sødt og bittert, risiko og belønning.

First Hate udgav i maj 2022 deres fuldlængde album 'Cotton Candy', hvorfra singlerne 'Commercial' og 'In My Head' udkom med en selvinstrueret musikvideo, der tager seeren med på ét langt joyride gennem København.

Joakim fra First Hate uddyber hans tanker bag 'Commercial' og beskriver: "Store hvide smil og perfekte photoshoppede kroppe med overdimensionerede træk på alt fra store billboards på motorvejen til vores Instagram-feed. Denne sang handler om kapitalismens store hjul, der konstant drejer rundt og om at hengive sig til det." Anton tilføjer, at nummeret indkapsler: "Alt hvad det kapitalistiske hjerte begærer."

Albummet 'Cotton Candy' kommer med 11 tracks, der samler sig om en eskapistisk fortællers snublen gennem en ødelagt verden, der vinder og mister elskere og hvis humør svinger fra ekstreme højder til håbløse lavpunkter. Titlen er en hentydning til forgængelighed og ekstase, den måde, hvorpå sødme kan opløses alt for let til ingenting. Gennem hele produktionen er disse temaer legemliggjort, glitrende med syntetiske detaljer og hypermoderne finesse, sprudlende, men efemerisk.

Oplev First Hate live til koncerten på Tapperiet torsdag den 22. september!

www.facebook.com/firsthate

  • Torsdag 22. september kl. 20:00
  • Dørene åbner kl. 19:00
  • Ståpladser
  • Forsalg: 155 kr.