Pil

Dørene åbner kl. 20:00
Søndre Badevej 1, 4600 Køge Se på kort
Forsalg: 175,- Ung billet: 125,-

'Kom Vi Flyver'-Tour 2022.

Det er med troen på, at verden bliver større, når vi taler om de sværeste aspekter af livet, at danske Pil nu er klar med sit debutalbum 'Kom Vi Flyver, Siger Du'. I sit univers af bundærlige, dansk-sprogede tekster og stærke pophymner vil Pil skabe det talerør, som hun selv kan mangle, når følelser af usikkerhed, ensomhed og ulykkelig kærlighed dominerer i tilværelsen. 'Kom Vi Flyver, Siger Du' er en håndsrækning til alle, der har brug for en ven, når livet gør ondt.

Siden udgivelsen af sin første EP 'Når Du Går Herfra' i 2019 har Pil fået særligt ros for sit tekstunivers og en masse omtale i store danske musikmagasiner og på dr.dk.

Lige nu har hendes mest lyttede sang “Nattely” over 3 millioner streams på Spotify. Pil har også samarbejdet med kunstnere som bl.a. Andreas Odbjerg og Burhan G med numrene “Omvendt” og “Gulvet 22”, som lige nu er i A-rotation på P4. Det seneste år har også budt på et tæt samarbejde med Hjalmer, hvor Pil har været med til at skrive flere af sangene på hans kommende album og varmet op på hans forårstour i 2022 med 19 koncerter over hele landet.

Hun har netop afsluttet sin første headliner-minitour med et udsolgt Hotel Cecil. Efterårskoncerten i Lille Vega til oktober er også netop meldt udsolgt og henover sommeren er Pil at finde på programmet til bl.a. Nibe Festival, Smukfest og Musik Lejet.

www.facebook.com/pilmusic

  • Fredag 21. oktober kl. 21:00
  • Dørene åbner kl. 20:00
  • Ståpladser
  • Forsalg: 175 kr.
  • Forsalg ung: 125 kr. (under 26 år)