Popkorn Nordic 2022 Tilmelding

Tilmeldingen er åben!

Den bedste musik fra Sjælland og Skåne skal findes – Popkorn Nordic 2022 tilmeldingen er åben!

Så er det nu, at sjællandske bands og artister skal tilmelde sig talentudviklingsprogrammet Popkorn Nordic og få mulighed for at møde den danske og svenske musikbranche og spille på de store scener.

I år vil der komme endnu mere spark i læringen, og alle udvalgte acts skal deltage i webinarer, branchemøder, paneler og seminardage med fokus på branchekendskab, netværk og læring. Popkorn Nordic er sat i verden for at udvikle de musikalske talenter, facilitere netværk på tværs af regionale grænser og landegrænser, skabe fede liveoplevelser for et bredt publikum på Sjælland og i Skåne og være et springbræt videre for artister og bands i musikbranchen.

Desuden vil en lille håndfuld af de mest talentfulde Popkorn Nordic artister få en plads i SPOT Festival programmet 2023, og bliver en del af en nordisk og national talentudviklingsplatform. De to bedste acts får skræddersyede coachingforløb og festivalgigs.

Popkorn Nordic leder sammen med toneangivende spillesteder og musikaktører fra hele Sjælland og Skåne nu efter de bedste lokale bands og artister på Sjælland og i Skåne. Popkorn Nordic er for alle bands og artister, som spiller egne numre uanset genre, og som er bosat på Sjælland eller i Skåne.

Lyttejuryen bag Popkorn Nordic sidder klar til at udvælge deltagerne. Så vil du og/eller dine venner gerne ud at spille live til efteråret på Sjællands og Skånes fedeste scener, og er i klar til at udvikle jer som band/artist sammen med andre dygtige musikacts, så̊ er det nu, at tilmeldingen til Popkorn Nordic 2022 er åben!

Tilmelding for sjællandske deltagere: www.kuto.dk/popkornnordic/popkornnordic-2022-tilmelding

Tilmeldingsfrist til Popkorn Nordic 2022 er: den 20. juni kl. 10.00.

Program og forløb, Sjælland

Indledende runder:
20.9.22 Gimle, Roskilde
21.9.22 Slagelse Musikhus
22.9.22 Stars, Vordingborg
30.9.22 Richter, Gladsaxe

Kvartfinale
27.10.22 Tapperiet, Køge
06.11.22 Loppen, København

Semifinale og finale
17.11.22 Kulturværftet, Helsingør
19.11.22 Seminardag Kulturværftet + The Tivoli, Helsingør/Helsingborg (SE)
20.01.23 The Tivoli, Helsingborg (SE)

  • Alle ansøgere inviteres til en seminar- og branchedag med mulighed for at møde den danske og svenske musikbranche.
  • Alle udvalgte bands får feedback på deres liveoptræden fra en professionel jury af dansk/svenske branchefolk.
  • Alle udvalgte bands deltager i webinarer/workshops med læring om musikbranchen.
  • Alle semifinalebands får coaching med en professonel performanceekspert.
  • Den danske og den svenske vinder får et skræddersyet coachingforløb med en særligt udvalgt professionel musikbrancheekspert.
  • Den danske og svenske vinder får festivalgigs på Helsingør Festivalen (DK) og svensk festival (SE) i 2023.
  • Udvalgte bands/artister får tilbudt showcases på bl.a. SPOT Festival.

Tilmelding til Popkorn Nordic 2022 her