Caroline Henderson

Dørene åbner kl. 16:00
Kirkestræde 26, 4600 Køge Se på kort
Forsalg: 350,-

Julekoncert i Køge Kirke. Ekstrakoncert.

Grundet stor efterspørgsel på Caroline Hendersons julekoncert i Køge Kirke arrangeres denne ekstrakoncert lørdag den 4. december 2021 kl. 17:00.

Traditionen tro vender Caroline Henderson tilbage med sin populære julekoncert i Køge Kirke:

Da corona atter lukkede landet ned sidste år, fik Caroline Henderson kun lov til at gennemføre et lille antal koncerter. Derfor glæder Henderson og hendes musikere sig endnu mere til de årlige julekoncerter i november og december.

For tusindvis af danskere er det blevet en tilbagevendende tradition at opleve Caroline Hendersons julekoncerter i kirker. I november og december 2021 holder Henderson traditionen i hævd og besøger 14 forskellige kirker i landet i selskab med sine musikalske følgesvende, pianisten Nikolaj Hess og multiinstrumentalisten Gustaf Ljunggren.

Med den allerstørste forventningsglæde ser jeg mere end nogensinde frem til at møde et længe savnet publikum, når vi igen ses til mine julekoncerter i år. Og i år varer de mindst helt frem til 4. advent! Jeg glæder mig helt exceptionelt meget!

Det er netop den særlige stemning af nærhed og vedkommenhed, der gør julekoncerterne til noget helt specielt for Caroline Henderson. Hendes varme vokal omfavner publikum og danner rammen om de populære julekoncerter, hvor både gamle klassikere og velkendte julesange er på repertoiret.

Idéen med at spille julekoncerter i kirker startede i 2010 med fire udsolgte julekoncerter i Christians Kirke i København. Dette blev startskuddet til en efterhånden urokkelig juletradition for danskere i hele landet, og siden dengang er koncerterne år for år blevet udvidet til en større og mere omfattende turné. ’Julen er jo hjerternes fest, hvor vi samler familie og venner.

'Jeg glæder mig til igen at kunne opleve nærværet og fællesskabet, der bliver skabt i kirkerummet.’ fortæller Caroline Henderson.

www.carolinehenderson.dk

Julekoncerten med Caroline Henderson i Køge Kirke er del af samarbejdet mellem spillestedet Tapperiet og Køge Kirke.

Vi henviser til at Køge Kirke er en middelalderkirke, og på grund af ruminddelingen i kirken kan vi ikke garantere fuldt udsyn til optrædende på alle publikumspladser til koncerten.

Yderligere gør vi opmærksom på at koncerten afholdes med unummererede siddepladser til publikum og det anbefales derfor at komme i god tid.

  • Lørdag 4. december kl. 17:00
  • Dørene åbner kl. 16:00
  • Unummererede siddepladser
  • Forsalg: 350 kr.
  • Adresse: Kirkestræde 26, 4600 Køge