Rotation

Dørene åbner kl. 20:00
Søndre Badevej 1, 4600 Køge Se på kort
Forsalg: 110,- Entré: 130,-
Forsalg Ung: 75,-

Høker / Springer / Zar Paulo

Rotation præsenteres af Tapperiets Musikbooking Crew og er et tilbagevendende koncertkoncept på Tapperiet, hvor spændende upcoming acts fra den danske livescene giver koncert!

Hvert Rotation-arrangement byder på 3-4 livekoncerter og formålet med Rotation er at blive overrasket, opdage ny musik og få en fed aften med masser af forskellig livemusik på Tapperiet.

Til Rotation den 9. oktober 2021 kan du opleve følgende navne på scenen:

Høker

Høker er lyden af en generation, der vælter væggene mellem hiphop, punk og pop. Lyden af at gruble om natten. Lyden af et fællesskab, hvor fortvivlelsen slippes løs. Og den lyd vækker genklang.

Den københavnske gruppe har vundet KarriereKanonen, optrådt i Royal Arena og været en del af kulturens næste bølge til Soundvenue Input.

Det samlede lydbillede er, som de siger ”et bastardbarn,” der grænseløst vælter sig i hiphop, punk og pop. Den egentlige røde tråd er behovet for at gribe nuet og have modet til at stille sig sårbar.

www.facebook.com/hokerdk

Springer

Det har på alle måder været en anderledes opstart for Springer. Corona-karantænen trådte i kraft en uge efter udgivelsen af ‘Protection’, og ligesom resten af Danmark og verden, har Springer næsten udelukkende været derhjemme.

I Springers tilfælde har det betydet en hverdag i hans lejlighed på Vesterbro. Denne hverdag kommer man helt tæt på i musikvideoen til ’Feels Like’. Her lukkes vi ind i Springers intimsfære og følger en dag i hans liv, fra han står op om morgenen, laver kaffe, tager sin medicin, og tilbringer dagen med sine nærmeste.

www.facebook.com/Springer

Zar Paulo

Selvom 2020 har været plaget af corona-epidemien, så har det været et utroligt spændende år for den unge aarhusianske poprock kvintet Zar Paulo. De har fået ros fra toneangivende medier såsom Soundvenue og GAFFA, og fået airplay på radio. Derudover har de spillet en lang række koncerter som support for Joyce og TV-2. Zar Paulo og forsanger Emil Johannesen er allerede nu kendte for deres energiske og medrivende liveshows, hvor deres tilstedeværelse er til at føle hos publikum.

Sideløbende med at spille koncerter det seneste år har Zar Paulo været i studiet for at lave ny musik, som de også har teaset løbende til koncerterne.

Zar Paulo's seneste single ’Stop Believing’ har været et markant gennembrud for dem, som både har givet dem radio airplay, ros i medierne og udsolgte koncerter. 

www.facebook.com/zarpaulo

  • Lørdag 9. oktober kl. 20:30
  • Dørene åbner kl. 20:00
  • Forsalg: 110 kr.
  • Forsalg Ung: 75 kr. (under 26 år - kun i forsalg!)
  • Billetpris i entréen: 130 kr.
  • Koncerten er flyttet fra den 19/3-2021