Velvet Volume

Dørene åbner kl. 20:00
Søndre Badevej 1, 4600 Køge Se på kort
Forsalg: 175,- Entré: 195,-

Energisk rock og dramatisk attitude.

De fleste der lytter til rockmusik i Danmark, har efterhånden stiftet bekendtskab med Velvet Volume. Bandet er især kendt for deres energiske koncerter, og deres intense fremtoning på scenen.

Trioen Velvet Volume, der består af de tre danske søstre Noa, Naomi og Nataja Lachmi, forfører lytteren med deres energiske rock og dramatiske attitude, hvilket fremstår tydeligere end nogensinde på deres nye album “Ego’s Need”, som er på gaden 29. maj 2020. Singlerne "Lonely Rider" og "Carry" fra albummet, har allerede været i massiv rotation på P6 BEAT.

Den aarhusianske søstertrio har siden udgivelsen af deres debutalbum "Look Look Look" i 2017, haft fokus på deres udenlandske karriere. Debutalbummet fik sin internationale udgivelse i en Special Edition udgave i oktober sidste år, og nu er bandet klar med næste album.

De tre søstre vakte en del opmærksomhed med deres to første singler i 2015, hvor de stadig var teenagere. Samme år spillede de både til Kronprinsparrets Priser og Gaffa-Prisen, og året efter var de på forsiden af Gaffa. Herefter har bandet spillet et hav af danske festivaler bl.a. P6 Beat Rocker Koncerthuset 2 gange, Northside, Tinderbox, Smukfest, Musik i Lejet, SPOT festival, Alive, m.fl. og også udsolgte shows i Pumpehuset og Vega.

Bandets livefokus efter første album, har været rettet mod udlandet; Schweiz, Østrig, Holland og især Tyskland, hvor de i september 2019 spillede 3 shows med fuldt hus under Reeperbahn Festival 2019.

Fredag 23. oktober giver Velvet Volume koncert på Tapperiet!

www.facebook.com/velvetvolume

  • Fredag 23. oktober kl. 21:00
  • Dørene åbner kl. 20:00
  • Ståpladser
  • Forsalg: 175 kr.
  • Billetpris i entréen: 195 kr.