JUNKYARD DRIVE + THE BOY THAT GOT AWAY

Dørene åbner kl. 20:00
Søndre Badevej 1, 4600 Køge Se på kort
Forsalg: 105,- Entré: 125,-

Dobbeltkoncert med to stærke rockbands.

Tapperiet præsenterer en aften med to stærke rockbands på scenen, til dobbeltkoncerten med Junkyard Drive og The Boy That Got Away:

Junkyard Drive:

Mere end 2 millioner streams og 60.000+ månedlige lyttere på Spotify, nr. 1 på den officielle vinyl-hitliste i Danmark og over 100 livekoncerter. Dette er indtil videre, blandt meget andet, hvad Junkyard Drive har opnået siden begyndelsen i 2014.

De har turneret i Skandinavien, Nordeuropa, De Baltiske Lande, USA og Mexico.

I 2018 spillede de på det legendariske Sweden Rock Festival, side om side med navne som Iron Maiden, Judas Priest og Ozzy Osbourne og i efteråret 2019 turnerer Junkyard Drive med svenske Eclipse Europa tyndt. Her spiller de 15 koncerter fordelt i Tyskland, Italien, Belgien, Holland, Schweiz, Østrig og Sverige.

To album er blevet udgivet af de danske hard rockers på to år (Sin & Tonic og Black Coffee), som begge er blevet lovprist af både anmeldere og fans. Guitar-legenden Søren Andersen (Glenn Hughes, Marco Mendoza og Electric Guitars) kalder Junkyard Drive det mest lovende band på den danske rockscene og fremhæver især gruppens forsanger med titlen "den bedste rockvokalist i Skandinavien".

De fem gutter i bandet er Kris (Vokal), Ben (Guitar), Birk (Guitar), Claus (Trommer) og Sjus (Bass) er hårdarbejdende individer, som har en mission, der hedder "at blive det største rockband i verden". Helt seriøst!!! De tænker, ånder og føler Junkyard Drive, som bl.a. kommer til udtryk i de utallige timer brugt i øvelokalet og at de aldrig har aflyst et eneste show.

Junkyard Drive tror på, at den bedste måde at opleve Rock'n'Roll er LIVE og det betyder: INGEN brug af backing tracks overhovedet. 

www.facebook.com/junkyarddriveofficial

The Boy That Got Away

I april 2020 udgiver det aarhusianske grunge/rock-band deres tredje fuldlængdealbum ‘Colossus', der følger op på det selvbetitlede debutalbum fra 2014 og albummet ‘Moonsick’ fra 2017.

Ligesom på det forrige udspil ‘Moonsick’, har bandet allieret sig med produceren Tue Madsen, som tidligere har arbejdet med bands som Meshuggah, The Haunted, Hatesphere, Babymetal m.fl.

Efter flere år med turnéer både i ind- og udland, supportjobs for navne som Dizzy Mizz Lizzy, Rival Sons og AC/DC, er bandet ekstremt sammenspillet og det er denne fællesnerve, som er det bærende element på den nye udgivelse.

‘Colossus’ er kulminationen af mere end to års intenst arbejde og resultatet af bandets ønske om af udforske nye måder at lave musik sammen på. Mange af numrene tager udgangspunkt i fællesimprovisationer og de øjeblikskompositioner der skabes deraf.

Numrene på den nye udgivelse kredser om følelsen af, at livet er som en uoverskuelig kæmpe, der konstant er på kollisionskurs og hvordan vi hver især bliver kastet ud på omveje når vi mindst venter det.

The Boy That Got Away består af Tim Alvin Boström, Mathias Gregersen og Casper Simonsen.

www.facebook.com/theboythatgotaway

  • Lørdag 10. oktober kl. 21:00
  • Dørene åbner kl. 20:00
  • Ståpladser
  • Forsalg: 105 kr.
  • Billetpris i entréen: 125 kr.