DIZZY MIZZ LIZZY

Dørene åbner kl. 19:00
Søndre Badevej 1, 4600 Køge Se på kort
Udsolgt

 

Tapperiet har været så heldig at få en koncert med Dizzy Mizz Lizzy i programmet.

Kom med til et brag af en rockkoncert med Dizzy Mizzy Lizzy på Tapperiets intime scene, onsdag den 28. oktober 2020!

Det nye tiår er ikke mange uger gammelt, når Dizzy Mizz Lizzy præsenterer deres nye album.

Tim Christensen, Martin Nielsen og Søren Friis-Larsen har arbejdet som gale i studiet med numrene til Dizzy Mizz Lizzys fjerde album, der udkom i marts 2020.

Det har taget længere tid, end vi havde troet, men nu er vi der, og kan alle tre mærke ’den’. Lysten til at skabe noget nyt er stor, og vi nyder hver dag at være i studiet,” siger Tim Christensen om indspilningen af albummet.

Han har selv – for første gang – taget producerkasketten på under indspilningerne, der fandt sted i bandets eget studie i København. Albummet er mixet af Jacob Hansen, som bl.a også mixede bandets forrige lp, Forward In Reverse, fra 2016.

Uden at afsløre for meget kan jeg sige, at den nye plade bliver tungere og mørkere end tidligere og med færre, men længere numre. Den vil dog stadig være energisk og melodisk, så ingen vil være i tvivl om, at det er en Dizzy-plade” afslører Tim Christensen og tilføjer, at publikum til bandets koncerter allerede har hørt et par af de nye numre, deriblandt California Rain, der blev sendt til radioerne i slutningen af oktober sidste år, som en forløber for det kommende album.

Albummet har fået titlen Alter Echo, og udkom i marts 2020, og Dizzy Mizz Lizzy ser frem til at spille nogle af de nye numre – og mange af klassikerne – for deres store og trofaste publikum.

www.facebook.com/DizzyMizzLizzyMusic

  • Onsdag 28. oktober. Kl. 20:00
  • Dørene åbner kl. 19:00
  • Ståpladser
  • Udsolgt
  • Koncerten er flyttet fra 24. marts 2020, pga.retningslinjer og påbud ift. Coronavirus