TO MIKROFONER OG EN STAK VINYLER

Dørene åbner kl. 19:00
Søndre Badevej 1, 4600 Køge Se på kort
Forsalg: 95,- Entré: 115,-

Et musikalsk talkshow med Carsten Holm og Flemming Møldrup.

TO MIKROFONER OG EN STAK VINYLER

Et musikalsk talkshow med Carsten Holm og Flemming Møldrup.

Kan du huske dét øjeblik musikken ramte dig? Den koncert, hvor du blev forelsket i forsangeren? Den sang, der fik dig over på den anden side af en ulykkelig forelskelse? Den plade du fik af din bedste ven, og som sendte dig i en helt ny musikalsk retning?

Igennem personlige fortællinger, fortæller Carsten Holm og Flemming Møldrup om deres mange møder med musikken – og om de mange forskellige musiktyper vi hver evig eneste dag omgiver os med. De mennesker, der bruger musikken til at sætte ord på følelser, de der bare bruger den som baggrundsstøj og de, der nørder igennem og køber de særeste genoptryk af plader.

Med vinylen imellem sig, sætter de deres egne plader på, og inviterer gæster og publikummer til at gøre det samme, denne fredag aften i november på Tapperiet.

Carsten Holm er radioværten, der lever og ånder for musik. Har lavet radio på DR og som vært på P3 og P6 BEAT er med til at inspirere danskerne i forhold til en masse ny og dansk musik.

Flemming Møldrup er livsstilseksperten, der elsker musik, og er god til at sætte ord på vaner, mønstre og ikke mindst hvad der gør os til de menneske- og musiktyper vi er.

  • Fredag 20. november kl. 20:00
  • Dørene åbner kl. 19:00
  • Unummererede siddepladser
  • Forsalg: 95 kr.
  • Billetpris i entréen: 115 kr.
  • Arrangementet er flyttet fra 15. maj 2020, pga.retningslinjer og påbud ift. Coronavirus