Til Middag med: HJALTE ROSS

Dørene åbner kl. 20:00
Søndre Badevej 1, 4600 Køge Se på kort
Forsalg: 175,-

Fællesspisning og livekoncert.

"Til Middag med:" er et tilbagevendende koncept på Tapperiet, der både byder på lækker mad og lækker livemusik.
I bedste folkekøkken-stil tilbereder Tapperiets café dejlig mad til et hyggeligt middagsmåltid ved langbordene og efter middagen er der koncert på Tapperiets scene med et udvalgt band eller artist. Alt i samme billet!

Til "Til middag med:"- arrangementet den 19. marts 2020 er koncerten med Hjalte Ross:

Hjalte Ross er en ung dansk sangskriver, sanger og guitarist.

I efteråret 2018 udgav han sit debutalbum ”Embody”, en plade der samler forskellige reflektioner over et bredt aspekt af følelser. Ross' stemme rummer et klarsyn og en særlig taktilitet, som sammen med sangskriverens dristige fingerspil giver 'Embody' en intens og afsondret lyd af tidløshed.

Numrene akkompagneres af smukke stryger- og blæser-arrangementer, såvel som af improviserede rytmesektioner, der på trods af deres forskelligheder smelter perfekt sammen. Således er 'Embody' et uventet værk fra så ung en kunstner. Det lyder nærmest som om at pladen' er produktet af Hjalte Ross' arbejde med at finde forståelse og tilgivelse i sit grublende sind.

For tiden fokuserer mange musikere på at skabe unikke lyde med effekter eller seje gimmicks. Unge Hjalte Ross fokuserer kun på sangskrivningen, og på at gøre sangene unikke i sig selv.

Hjalte arbejdede på sit debutalbum i næsten to år. Hans sange er komponeret på akustisk guitar og båndoptager, inden de bliver akkompagneret af store arrangementer, udviklet i samarbejde med komponist Steve Turner (Michael Jackson, Kylie Minogue, Beyonce, Jeff Lynne, etc.), og senere indspillet af strygekvartetten Who Killed Bambi (Father John Misty, Mick Harvey, TV2, etc). Selve pladen blev indspillet i Nordjylland, med Hjalte Ross' band og den legendariske producer John Wood bag pulten. 'Embody' er mixet i Aberdeen af selvsamme John Wood (Pink Floyd, Nico, John Cale, Cat Stevens, Nick Drake, John Martyn, Bert Jansch, etc.).

Denne aften spiller Hjalte Ross på Tapperiets scene akkompagneret af sit band.

www.hjalteross.com

  • Torsdag 19. marts kl. 18:30
  • Dørene åbner kl. 18:00
  • Unummererede siddepladser
  • Forsalg: 175 kr.
  • Billetter til arrangementet sælges kun i forsalg
  • Billetforsalget stopper: onsdag 18. marts kl. 12:00
  • Der sælges ikke billetter i entréen.