KONKHRA + THORIUM

Dørene åbner kl. 20:00
Søndre Badevej 1, 4600 Køge Se på kort
Forsalg: 145,- Entré: 165,-

Hård & heavy dobbeltkoncert.

!OBS - NY DATO!

Koncerten er flyttet til ny dato.

Koncerten på Tapperiet flyttes til: fredag den 28. februar 2020 kl. 21:00.

På forhånd købte billetter er gyldige til den nye dato eller refunderes til og med den 31. december 2019, ved at kontakte www.ticketmaster.dk herom.

///

Tapperiet præsenterer: KONKHRA + THORIUM

KONKHRA

Konkhra er tilbage!

I samarbejde med Hammerheart Records udkom bandets nyeste og ottende fuldlængde album ”Alpha and the Omega” i oktober 2019.

Musikken på ”Alpha and the Omega” taler for sig selv. Den er ekstrem men afbalanceret inden for bandets patenterede grooves og grindende metalliske rødder. Det handler om død fra de levendes perspektiv. Om magt fra de trængendes syn. Om kærlighed i hjertet fra de ensomme og fortabte. Og om håb, når alt håb er forsvundet for altid. I kølvandet på den nyeste udgivelse venter koncerter, festivaller og endnu flere koncerter. Konkhra har i 2019 i den forbindelse slået pjalterne sammen med Gearbox Agency, som står for booking – både i Danmark og resten af verden.

En del er sket siden det sidste album ”Nothing is Sacred” kom ud i 2009. Konkhra signede med Hammerheart Records i 2016, hvor både det nye album og hele deres bagkatalog bliver udgivet. Den første re-udgivelse ”Weed out the weak” fra 1997 kom i 2018 både som vinyl og digitalt. Derudover har Konkhra spillet nogle ret bemærkelsesværdige koncerter: opvarmningshows for mægtige Behemoth i Sydafrika i 2014 (15.000 kilometer fra Danmark), opvarmning til Volbeats eneste koncert i Europa i 2015 og åbning af Danmark største metalfestival Copenhell i 2015.

www.konkhra.com

Denne aften i februar 2020 rammer Konkhra Tapperiets scene sammen med Thorium:

THORIUM

De danske death metal veteraner gjorde comeback i 2018, efter næsten ti år væk fra musikscenen. Bandet blev dannet i 1997 og oplever adskillige line-up ændringer gennem årene, men har nu uden tvivl det mest solide line-up. Thorium består af seriøst erfarne medlemmer, sammen med originalt medlem og growler MHA, guitarister Jens-Peter Storm (ex-Dominus, PitchBlack) og Jose Cruz (ex-Nembience, ex-PitchBlack), bassist Jesper Nielsen (Psy: kode), og trommeslager Daniel Preisler Larsen (ex-Dominus, ex-Red Warszawa, Tons).

Thorium har optrådt på store internationale festivaler, f.eks. Party-San i Tyskland,og Brutal Assault i Tjekkiet, og delte scene med blandt andet Kataklysm, Rotting Christ og Bloodbath. Det lykkedes for bandet at forblive tro over for den samme genre fra de tidlige dage, der kan beskrives som aggressiv death metal, som en kombination af de svenske (Entombed, Dismember, At the Gates) og Florida (Morbid Angel, Deicide, Brutality) death metal scener.

www.facebook.com/thoriumdeathmetal

  • Fredag 28. februar kl. 21:00
  • Dørene åbner kl. 20:00
  • Ståpladser
  • Forsalg: 145 kr.
  • Billetpris i entréen: 165 kr.
  • Koncerten er flyttet fra d. 31. januar