OKTOBERFEST med: VEJGAARD TÅRNBLÆSERLAUG

Dørene åbner kl. 16:00
Søndre Badevej 1, 4600 Køge Se på kort
Forsalg: 150,- Entré: 170,-

Frohe Stunde, tyroler mad og heftig hornmusik.

Fredag den 4. oktober inviterer Tapperiet til et brag af en Oktoberfest i bedste bayerske stil, med heftig hornmusik, ”frohe stunde” i baren og lækker sydtysk mad og snacks!

Program:

Kom til ”Frohe Stunde” i Tapperiets café mellem kl. 16:00 og kl. 18:00, hvor der er dobbelt op på store, tyske øl, diskes op med sprøde, salte snacks og fyraftens-tyrolerstemningen er i top.

Fra kl. 18:00 og frem til kl. 20:30 er der mulighed for at købe et lækkert, bayersk måltid og herefter blæser Vejgaard Tårnblæserlaug Oktoberfesten helt op i gear:

Er du til god fadøl, gebrokkent tysk og grovkornet humor, skal du ikke lede længere! Vejgaard Tårnblæserlaug har for længst etableret sig som kultnavn indenfor deres selvopfundne genre – tyrolerrock. Og tyrolerrock er lig med kulturchok. Under mottoet ”Bier, Möse und Hornmusik” har dette 6-mands blæserorkester gjort sig til specialister i at tyrolisere de seneste årtiers største pop- og rockhits. Anført af forsanger Fritz Algemeine bliver Gasolin’s Rabalderstræde omdøbt til Gepoltergasse, og Beatles-klassikeren Let it be bliver til Leffe Bier. Find din indre tyroler frem og rock med, når Vejgaard Tårnblæserlaug kærligt tager gas på vores naboer mod syd. Selv tyskerne griner bag overskægget.

  • Fredag 4. oktober fra kl. 16:00
  • Dørene åbner kl. 16:00
  • Ståpladser + unummererede siddepladser
  • Forsalg: 150 kr.
  • Billetpris i entréen: 170 kr.
  • Billetten giver adgang til Oktoberfesten og til koncerten - mad- og drikkevarer skal tilkøbes.