Til Middag med: TIM SCHOU (Udsolgt!)

Dørene åbner kl. 18:00
Søndre Badevej 1, 4600 Køge Se på kort

Fællesspisning og livekoncert.

"Til Middag med:" er et nyt koncept på Tapperiet, der både byder på lækker mad og lækker livemusik.

I bedste folkekøkken-stil tilbereder Tapperiets café noget dejlig mad til et hyggeligt middagsmåltid ved langbordene og efter middagen er der koncert på Tapperiets scene med et udvalgt band eller artist. Alt i samme billet!

Til september måneds "Til Middag med:"-arrangement er koncerten med TIM SCHOU:

Tim Schou tager på turné med sin guitar - men det er ikke nogen helt almindelig turné. For udover den mere gængse koncertaktivitet, vil den danske musikvagabond også gerne skabe en endnu tættere kontakt til sine lyttere og fans med akustiske intimkoncerter.  

I 2018 udgav Tim tre singler og i starten af 2019 udgav han sin akustiske live EP “Face To Face”, som allerede har streamet over en halv million. Han har været i Aftenshowet og Go' Morgen Danmark, supportet danske “Barbara Moleko” samt britiske “Morcheeba” og været feature på flere udgivelser inkl. den tyske dj Felix Jaehn. Hans nyeste single “Acapella” bliver spillet både på dansk, tysk, østrigsk og Amerikansk radio, efter at den blev udvalgt som ugens hit tip på P4.

Sideløbende har han afholdt et væld af intimkoncerter, og tager altså nu hul på næste kapitel af sin “Neverending Vagabond Tour”, hvor danskerne får lov at opleve singer-songwriteren helt tæt på. Tims pointe er klar og motivationen stor; alt han skal bruge er en stol og et veloplagt publikum, og så spiller han en 100% unplugged og akustisk intimkoncert med sine egne sange.

“Jeg vil ud og se, hvem det er, der lytter til min musik, og jeg vil mærke dem helt tæt på. Det bliver ikke mere personligt og intimt end dette og jeg kan mærke at det gør en forskel, både for mig og for mit publikum.” - slutter Tim Schou.

www.timschouonline.com

  • Fredag 27. september kl. 18:30
  • Dørene åbner kl. 18:00
  • Unummererede siddepladser
  • Udsolgt - der sælges ikke flere billetter!