XENOBLIGHT + DEADNATE

Dørene åbner kl. 20:00
Søndre Badevej 1, 4600 Køge Se på kort
Forsalg: 145,- Entré: 165,-

Ekstrem og bombastisk dobbeltkoncert.

Der står ekstrem og bombastisk metal på programmet, når XENOBLIGHT og DEADNATE giver dobbeltkoncert på Tapperiet denne lørdag i september!

XENOBLIGHT

Xenoblight er dansk ekstrem metal når det er bedst – og fra Silkeborg!

Musikken er karakteriseret af en intens og knusende atmosfære, der duellerer med et apatisk og melankolsk lyrisk univers hæsblæsende leveret af Marika i front.

Selvom bandet er et relativt nyt skud fra starten af 2017, brugte Xenoblight omhyggeligt året på at skrive, indspille og udgive deres første skive, samt spille et begrænset antal shows (med debut på Metal Magic Festival 2017) og debutpladen ”Procreation” udkom sidste år.

I 2019 er bandet nu klar til at løslade deres musik til live-folket og spille enhver scene der kan holde til den kæbeknusende lyd der er Xenoblight. Bandet startede året med When Copenhell Freezes Over og tog siden touren rundt i Danmark med Hatesphere & Livløs og var lige et smut i Oslo til By:Larm Black festivalen.

Til efteråret skal bandet stå distancen som headliner på godt 10 datoer i Skandinavien, herunder på Tapperiet i Køge!

www.facebook.com/Xenoblight

DEADNATE

Deadnate er et helt friskt og hårdtslående firkløver på den danske metalscene og topaktuelle med deres første udgivelse ‘Concrete Flood’. ‘Conrete Flood’ har modtaget store roser alle vegne og fra toneangivende medier som Devilution og Heavymetal.dk: "Og med ep’en ‘Concrete Flood’ slår Fredericia-gruppen for alvor fast, hvorfor de er så satans specielle” - deviloution.dk

Deadnate er en bombastisk og progressiv lyd på skæve rytmer. De nyder at lege med de uforventelige elementer og den musikalske legesyge sikrer de fire hurtigtspillende 20-årige overskud og sparker musikken langt ud over scenekanten med potente riffs, teknisk overskud og Kennet Kejlstrups karakteristiske vokal.

Deadnate blev i 2018 udråbt til 'Årets Danske Håb' af heavymetal.dk.

www.facebook.com/Deadnate

  • Lørdag 21. september kl. 21:00
  • Dørene åbner kl. 20:00
  • Ståpladser
  • Forsalg: 145 kr
  • Billetpris i entréen: 165 kr.