TOMRUM // DEAN PLESS // ESBEN

Dørene åbner kl. 20:00
Søndre Badevej 1, 4600 Køge Se på kort
Forsalg: 50,- Entré: 70,-

Tre hotte navne fra den danske Urban scene.

TOMRUM

Emil Oscar, Lukas Lunderskov, Adam Sampler og Loke Deph har hver især været aktive i talrige musiske konstellationer. Torrpedorr, Benal og Pede B er bare nogle af deres eventyr, og samarbejderne tæller et hav af co-writes og kollaborationer med Danmarks absolutte elite. Sammen udgør de gruppen TOMRUM, som er deres take på hvordan rap skal lyde i 2019.

De er erfarne, men de er stadig unge. Og de er en åbenlys repræsentation af en generation på vej op; en generation der laver rap på deres egen måde. Tomrum har en fin fornemmelse for melodier og flows, og de har deres helt egen tilgang til tekster. Denne gruppe er et fremtidigt stjerneskud, og i undergrunden er de allerede hyldet som royale.

Rappens kunstneriske udtryk er fuld af autenticitet og afvæbnende charme. Teksterne er tvetydige og besynderlige, og rører ved alt fra de største mysterier i livet, til hverdagens udfordringer.

Mens de spenderer tiden i sommerhus, i studiet og til køkkenfester, hvor der finjusteres på deres debut EP, kan vi andre i mellemtiden dyrke deres i forvejen udgivne singler - heriblandt den mesterlige autotune-ballade ”Godt Lide”, eller trap-infernoet ”Mener”.

www.facebook.com/TomrumTomrum

DEAN PLESS

Dean Pless er en ung, upcoming sanger og rapper. Han er gået solo under eget navn og har udgivet EP'en "Pless" og flere single udspil. Dean er Danmarks nye talentfulde håb der kommer til at tage hele landet med storm inden længe!!

Musikken kan betegnes som Ed Sheeran der møder Benny Banks og man mærker tydeligt at Dean Pless brænder for det han laver. Han har allieret sig med et team bestående af de to producere: Adam Sampler & Jcoffy, samt Emil Oscar.

www.facebook.com/Deanchakiii

ESBEN

Esben er blandt andet kendt som 1/3-rapper i gruppen Kaput sammen Loke Deph og Boone. Denne aften på Tapperiet kan du høre hans kompromisløse og skæve hiphop live på scenen.

www.youtube.com

  • Lørdag 6. april kl. 21:00
  • Dørene åbner kl. 20:00
  • Ståpladser
  • Forsalg: 50 kr.
  • Billetpris i entréen: 70 kr.