MUSIKKENS AFKROGE “Nye rødder i folk”

Dørene åbner kl. 19:00
Søndre Badevej 1, 4600 Køge Se på kort
Forsalg: 75,- Entré: 80,-

med: Vesselil.

Musikkens Afkroge er et livemusik-format, som blander koncert med talks, og går i dybden med nichegenrer og formidler viden og kunst på højt niveau.

Tredje arrangement i rækken af Musikkens Afkroge på Tapperiet kredser om den populære ny-folk, der både formår at begejstre unge som gamle, og som oplever en kæmpe opblomstring i Danmark anført af festivaler som Free-folk over Fanø og Tønder Festival levendegjort ved strygertrioen Vesselil.

Den unge strygertrio Vesselil sætter et unikt præg på den nordiske folkemusiktradition. De har gravet i mulden af den nordiske sangskat, ført den til nutiden og flettet den sammen med egne kompositioner og improvisatoriske elementer. Vesselil er allerede blevet positivt modtaget for deres livekoncerter: ”Den unge, danske strygertrio, Vesselil, leverede nogle imponerende arrangementer af sange fra den nordiske folkevisetradition”. – Rootszone 2018.

Vesselil består af Elisabeth Dichmann - violin, sang; Clara Tesch - violin, bratsch, sang; Maja Aarøe Freese - femstrenget cello, sang og de vil sammen fortælle om deres forhold til folkemusikken og dens ophav.

www.facebook.com/vesselil/

Musikkens Afkroge præsenteres i et samarbejde mellem Musikmetropolen, JazzDanmark, TEMPI, Strøm og spillestederne Gimle, Viften og Tapperiet.

  • Tirsdag 30. april kl. 19:30
  • Dørene åbner kl. 19:00
  • Unummererede siddepladser
  • Forsalg: 75 kr.
  • Billetpris i entréen: 80 kr.