NIKOLINE

Dørene åbner kl. 20:00
Søndre Badevej 1, 4600 Køge Se på kort
Forsalg: 165,- Entré: 185,-

"Tæsk til alle".

Nikoline er producer, musiker, instruktør og debattør. Hun debuterede i marts 2017 med det oprørske nummer “Tæsk til alle” i Vice. Efterfølgeren "Flertallet er dumme" har fået over 500.000 views på tværs af platforme, mange tusinder delinger, en politianmeldelse, forargede folketingsmedlemmer og heftig debat om demokrati og ytringsfrihed i aviser og kommentarspor overalt på nettet.

Nikolines videoer og musik rusker op i samfundsdebatten og er ikke bange for at råbe “Kejseren har ikke noget tøj på” i ransagelsen af det danske demokrati. Som debattør har Nikoline markeret sig i blandt andet Radio24syv, DR P1, Politiken, Berlingske og Altinget. Nikoline åbnede i sommers Himmelstorm Festival og er aktuelt med sin debut EP ”Svesken På Disken”.

I det seneste video-udspil ”Sut Min Klit” er Nikoline flankeret af twerkende drengedansere, Peter Aalbæk ligger på alle fire for hende i en ironisk sketch over Zentropa-skandalen, og Oliver Bjerrehuus har “LUDER” malet henover kroppen i et opgør med luderstigmatiseringen af kvinder. Videoen er produceret og instrueret af Nikoline, filmet af Mathias Tegtmeier og klippet af Nils Aasholm. Musikken fra ”Sut Min Klit” er også soundtrack til Ditte & Louises biograffilm.

Nikoline er nu klar med en omfattende Danmarksturné og du kan i forbindelse med turnéen opleve hende live på scenen på Tapperiet den 8. februar!

  • Fredag 8. februar kl. 21:00
  • Dørene åbner kl. 20:00
  • Ståpladser
  • Forsalg: 165 kr.
  • Billetpris i entréen: 185 kr.