JAZZBRUNCH

Dørene åbner kl. 11:00
Søndre Badevej 1, 4600 Køge Se på kort
Forsalg: 165,- Entré: 185,-

med: Steen Rasmussen Quinteto feat. Barbara Casini (DK/IT).

Efterårets første JazzBrunch på Tapperiet byder på brasiliansk inspireret jazz og en tilhørende lækker brunchbuffet:

Steen Rasmussen Quinteto har for længs etableret sig som et af Danmarks bedste musikalske bud på brasiliansk inspireret jazz, med et personligt udtryk, dyb fortrolighed med genren og bestående af nogle af Danmarks bedste musikere.

Alle orkestrets fem cd-udgivelser er blevet fornemt modtaget, to af dem oven i købet DMA-Jazz og Carl Pris nominerede, ligesom Steen Rasmussen Quinteto er et af landets mest eftertragtede livebands.

Barbara Casini spiller sammen med kvinteten til JazzBrunch på Tapperiet. Hun er en italiensk sanger, guitarist og komponist, der er bosiddende i Firenze. Hun har samarbejdet med en lang række jazzpersonligheder i Italien og internationalt, for eksempel Enrico Rava, Stefano Bollani, Phil Woods, Lee Konitz, Toninho Horta og Guinga. Hun har udgivet 20 albums, herunder "Vento" i samarbejde med Enrico Rava og Accademia Filarmonica della Scala og "Agora Tá" med bigbandet Orchestra Jazz della Sardegna med arrangementer af Paolo Silvestri.

Barbara Casini er bemærkelsesværdig for sin både italienske og brasilianske tilgang til musikken.

Line-up: Barbara Casini (vokal/guitar); Lis Wessberg (trombone); Jacob Andersen (Percussion); Frederik Damsgaard (bas); Jonas Johansen (trommer); Steen Rasmussen (piano/kapelmester).

Som altid til JazzBrunch på Tapperiet, serveres der en lækker brunchbuffet med forskellige varme, kolde, salte og søde anretninger. Brunchbuffetten er inkluderet i billetprisen - drikkevarer skal tilkøbes.

  • Søndag 23. september kl. 11:00
  • Dørene åbner kl. 11:00
  • Billetpris i forsalg: 165 kr.
  • Billetpris i døren: 185 kr.