IRIS GOLD // RAVI KUMAR

Dørene åbner kl. 19:00
Søndre Badevej 1, 4600 Køge Se på kort
Forsalg: 50,- Entré: 70,-

Dobbeltkoncert med Iris Gold og Ravi Kumar.

IRIS GOLD

Iris Gold inviterer ind i sin verden af ”hippie hop” – en farverig og smitsom sammensmeltning af retro hiphop, soul og power pop, med et generøst drys af flower power.

Efter at have delt scene med nogle af de største artister i verden, samt arbejdet med nogle af de mest indflydelsesrige producere, har Iris bevist at hun nu er klar til selv at indtage verden.

Live er Iris Gold en stor energi udladning, der bedst kan beskrives som Janelle Monae der møder Erykah Badu. Hun ser meget frem til at tage ud på sin første Danmarks turné, og udtaler I den sammenhæng: ”Jeg kommer med mit sexede band, og sammen vil vi holde en kæmpe fest, i den bedste blokparty-stil”.

Iris Gold, der oprindeligt er fra London og opvokset i København, har levet et nomadisk liv omgivet af fritænkere og vokset op i hippiesamfund og besatte bygninger, elementer der har gjort hende til den unikke og karismatiske artist hun er i dag.

Med West Coast melodier som baggrund, er Iris Gold siden blevet ved med at udvide sin musikalske horisont, efter at være blevet forelsket i klassiske hiphop acts som Pete Rock, Beastie Boys og De La Soul. Og hun har formået at sammenflette alle disse influenser ind i sin egen musik, en blanding der ifølge den britiske avis The Guardian, bedst kan beskrives som “Deliciously summery and laid-back at a time when most pop seems to want to make you have a heart attack”.

www.facebook.com/irisgoldmusic

RAVI KUMAR

Ravi Kumar er en hårdtslående elektronisk rap-duo bestående af rapper Sharon Kumaraswamy og producer Aske Knudsen. Industrielle basslines, støvede marcherende beats og gimmicky samples giver deres undergrundshiphop en eksotisk kant, der med flabede tekster tager aktuelle og tabuiserede emner op ud fra et menneskeligt, personligt og samfundsmæssigt perspektiv. Emnerne serveres med en god portion velovervejet selvironi og humor, men har en seriøsitet og tyngde med sig, der hverken kan eller skal overses I det quirky univers Ravi Kumar opererer i.

Med deres tunge beats, progressive tekster og grænsesøgende rap er Ravi Kumar eksemplet på et kærlighedsbarn undfanget i en trippin ménage à trois i en forladt container mellem Runthejewels, Nicki Minaj og M.I.A.

Catchy hooklines som “Fuck this shit, I’m gonna be a princess”, “Why you mother f*ckers keep staring at my dick” og “I only make out with myself” samt et intenst og energisk liveshow gør, at Ravi Kumar sætter et overlegent aftryk på publikum, som kun de færreste inden for genren kan prale af.

www.facebook.com/weareravikumar

Gå ikke glip af to festfyrværkerikoncerter i selskab med Iris Gold og Ravi Kumar denne aften på Tapperiet i Køge!!

  • Torsdag 18. oktober kl. 20:00
  • Dørene åbner kl. 19:00
  • Forsalg: 50 kr.
  • Entré: 70 kr.