MC EINAR + support: EMIL OSCAR

Dørene åbner kl. 20:00
Søndre Badevej 1, 4600 Køge Se på kort
Forsalg: 150,- Entré: 170,-

Legendariske MC Einar er tilbage!

Legendariske MC Einar er tilbage - i hvert fald for en kort stund, når dansk rap pionérerne i efteråret 2017 drager på 30-års jubilæumsturné.

Denne fredag aften i oktober kan du, i Tapperiets koncertsal, komme på en nostalgisk tidsrejse tilbage til dansk raps spæde begyndelse, i selskab med den første dansksprogede rap-gruppe!

MC Einar blev i 1987 dannet af de to DJs, Nikolaj Peyk og DJ Jan. Peyk fik sin gamle ven Einar Enemark med i bandet som forsanger på trods af, at han intet forhold havde til hiphop på det tidspunkt. Jan og Peyk stod for musikken, mens teksterne blev skrevet af Peyk, som også producerede alle studieudgivelser.

MC Einars debutalbum Den Nye Stil udkom i 1988. Med hits som "En af den slags dage", "Sorgenfri Rap" og "Superskufle" blev albummet en salgssucces og rykkede MC Einar op fra undergrunden og ud til et bredt publikum. Senere samme år nåede gruppens popularitet nye højder med julesangen "Jul det' cool". Sangen har efterhånden fået status af juleevergreen, selv om nummeret tekstmæssigt tager afstand fra netop de ting, julen står for.

I 1989 udgav MC Einar albummet Arh Dér!, der dog ikke opnåede den samme succes som debutalbummet. Først adskillige år senere, efter bandets opløsning, begyndte Arh Dér! at sælge, og efterhånden som prisen for et brugt eksemplar i genbrugsbutikkerne steg, blev albummet genudgivet fra pladeselskabet.

I 1990 gik MC Einar i opløsning efter interne uenigheder, men har dog været samlet til koncerter enkelte gange siden.

Line Up til koncerten på Tapperiet:

MC Einar - DJ Jan - Vildmanden

Support: EMIL OSCAR

Emil Oscar, tidligere EE, er en farverig rapper.

Han har blandt andet været med i Torrpedorr og samarbejdet med et hav af artister, deriblandt Sleiman, Kesi og Louis Valuta.

Emil Oscar bringer en fest og spiller sange fra hele karrieren, som opvarmning til koncerten med MC Einar på Tapperiet.

 

  • Fredag 27.Oktober kl. 21:00
  • Dørene åbner kl. 20:00
  • Forsalg: 150 kr.
  • Entré: 170 kr.