Live på Caféscenen

Dørene åbner kl. 19:00
Søndre Badevej 1, 4600 Køge Se på kort

Vacant Sun, Entertaining Mona.

Når vi slår dørene op for anden omgang af ’Live på Caféscenen’ i 2026, så bliver rockgenren foldet ud i flere spændende afskygninger. Det sker torsdag den 5. marts, hvor der er gratis entré, og koncert med to bands med noget på hjertet: 

Aftenens første nye upcoming band er rocktrioen Vacant Sun.
Der spilles Sydstatsgrunge - og er det egentlig overhovedet en genre? Det er det, hvis du spørger Vacant Sun.
Den sjællandske trio tager rocken ud på nye veje med en ørehængende sammensmeltning af nyt og gammelt. 
Fundamentet kredser om grunget rock med nerve, tilsat fadølsvenlige omkvæd og stemningsfuldt sydstatskrydderi.
Rockelskere vil få en oplevelse, der på én gang lyder velkendt og skåret ind til benet, men som også overrasker med et umiskendeligt lydbillede fra en kyndig trio.

Aftenens andet navn er bandet Entertaining Mona.
Her møder poppen med rock som så møder jazz... og så har du Entertaining Mona! 
Efter en længere pause er Entertaining Mona tilbage, både med en ny EP og på scenerne.
De originale sange er skrevet af forsanger Erik Korsvik Østergaard, men det er tydeligt at arrangementerne er et produkt af et sammenspillet orkester med mange år på bagen. 
Inspirationerne er Toto, Steely Dan og Doobie Brothers, og tydeligt med både jazz og rock i akkorder og former. 
Det afspejler sig også i titlen på deres seneste udgivelse 'Quotes', der har citater og hilsner til deres helte. Et par af sangene fra deres første EP fandt vej til serien Ragnarok på Netflix og har - sammen med 'Quotes' - givet dem fans og lyttere ud over Danmarks grænser. Entertaining Mona | Facebook

  • Torsdag 5. marts kl. 20:00
  • Dørene åbner kl. 19:00
  • Ståpladser / unummererede siddepladser
  • Gratis entré