Barbieshop
Koncert i Borup Kulturhus.
Barbieshop er en komisk vokaltrio, der leverer musikalsk underholdning i særklasse.
Gruppen består af de tre syngende komedienner Jenny Høilund, Helle Gössler og Amalie Benzon. Deres shows er en blanding af alt fra gamle evergreens fra den danske og amerikanske sangskat til komiske indslag og personlige fortolkninger af både jazz, pop og klassisk musik.
De tre jyske sangerinder mødtes som teenagere til et sangstævne i Jylland og fik ideen til at danne en vokaltrio, da deres veje senere krydsede på musikkonservatoriet. Gruppen har udviklet sig til et søsterskab, hvor humor og bliss står øverst på listen.
Barbieshop har optrådt til alt fra private fester til firmaevents for flere tusind mennesker, samt til arrangementer i sognegårde, på plejehjem og biblioteker samt til Copenhagen Jazz Festival og Copenhagen Opera Festival.
- Jenny Høilund er cand.musicae fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med klassisk sang som hovedfag, men har sidenhen bevæget sig mere i genrer som revy, jazz, pop og soul. Hun er desuden uddannet fagjournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har i dag firmaet Joviale Medier, der leverer podcast, video og formidling af musik og kultur.
- Amalie Benzon er cand.musicae fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med sang og musikpædagogik som hovedfag. Hun er sangskriver og har netop udgivet albummet 'Lulus Luftballon' i samarbejde med Universal Music. Hun spiller mange børnekoncerter, og har undervist tusindvis af børn og voksne i musik og dans. Amalies musik er inspireret af sine mange rejser i Sydamerika og hun brænder for at dele sin musik- og danseglæde med verden.
- Helle Gössler har en kandidat fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og debuterede fra Solistklassen samme sted i 2021. Hun har sunget operaroller og har en stor forkærlighed for romantisk repertoire og især Puccini. Helle har modtaget Sonnings Talentpris samt andre konkurrencer i udlandet. Derudover elsker hun at dele sang og musik med ældre og demente mennesker, hvilket står hendes hjerte meget nær.
Koncerten arrangeres i samarbejde mellem Kulturforeningen i Skovbo - KIS og spillestedet Tapperiet.
- Søndag 1. februar kl. 16:00
- Dørene åbner kl. 15:00
- Unummererede siddepladser
- Forsalg: 150 kr.
- Adresse: Borup Kulturhus, Møllevej 2, 4140 Borup

