JazzBrunch

Dørene åbner kl. 11:00
Søndre Badevej 1, 4600 Køge Se på kort
Forsalg: 300,-

Blåly.

Tapperiet inviterer igen indenfor til et af de populære JazzBrunch-arrangementer, der kombinerer en skøn jazzkoncert, lækker brunchanretning ved Køkkenet OM:HU, og søndagshygge i koncertsalen. Som led i den grønne omstilling på Tapperiet, er JazzBrunch vegetarisk, og Køkkenet OM:HUs brunchserveringen består af lækre og bæredygtige, vegetariske anretninger.

Til forårets sidste JazzBrunch er det trioen Blåly der spiller koncert:

Flydende trommegrooves, hypnotiske klavermønstre og æteriske klange fra strøget kontrabas skaber en nøgen lydverden, som er enkel, fordybende, rummelig og ærlig.

Blåly er en ung trio motiveret af musikkens transformative kræfter, med en lyd forankret i et tæt samarbejde og fællesskab. I en kollektiv udforskning af idéer kombinerer Blåly blide lyriske melodier og farverig melankolsk harmonik til en moden og tekstuel lydpalet, der trækker på elementer af musikalsk poesi, jazz, folk samt nordiske og klassiske traditioner.

I 2024 udgav Blåly deres debutalbum 'Nystalgi' på det anerkendte jazzlabel April Records. Pladen blev blandt andet Ugens Album på DR P8 Jazz og fik fire- og femstjernede anmeldelser i Politiken og GAFFA. Sidstnævnte skrev om Blåly og albummet: "Deres instrumentale virtuositet forekommer naturlig. Deres formidling forrygende. Trioens debutalbum, Nystalgi, aftvinger i hvert fald hos undertegnede en dyb respekt og glæde."

Line-up
Barbara Fiig: Klaver
Timon Matern: Trommer
Johan Kjær Houver: Kontrabas

Blåly | Facebook

Brunch
Køkkenet OM:HU serverer en lækker, grøn og bæredygtig brunch, der tager udgangspunkt i årstidens råvarer og lokale produkter.
Maden er tilberedt med troværdighed og nærvær, og med fokus på ordentlige og smukke måltider.
Brunchserveringen er inkluderet i billetprisen - drikkevarer kan tilkøbes.

Køkkenet OM:HU | Facebook

  • Søndag 25. maj kl. 11:00
  • Dørene åbner kl. 11:00
  • Unummererede siddepladser
  • Forsalg: 300 kr.