Frk. Jacobsen (band)
Spændstige rytmiske forløb og et imponerende kreativt overskud.
Musiker og komponist Anja Jacobsen har gennem de to sidste årtier markeret sig som en stor og vigtig kapacitet i dansk musik. Hun står bag frk. jacobsen, er komponist og leder i Valby Vokalgruppe, er medkomponist og trommeslager i det eksperimenterende band Selvhenter og er medstifter af Eget Værelse – et af de mest markante kollektiver og frodige kunstnermiljøer i dansk musik.
I frk. jacobsen (band) får hun selskab af de kreative musikere og komponister Lars Bech Pilgaard (guitar), Ida Duelund (bas) og Lil Lacy (keyboard, percussion, vokal). Med spændstige rytmiske forløb og et imponerende kreativt overskud mixer frk. jacobsen ofte det hverdagsagtige med det surrealistiske: Det er avantgarde, der møder pop; punk, der møder folkemusik; fri improvisation, der møder stramt komponerede passager inspireret af nutidig kompositionsmusik. Og det er musik, man kan mærke, særligt når man møder den på scenen - live. Bandet kombinerer en avantgardistisk og eksperimenterende tilgang til at spille og komponere med en særlig legende nysgerrighed og lyttende samhørighed med medspillere.
"Anja Jacobsen taler med en stærk og vigtig stemme og gør det først og fremmest, fordi hun altid gør det sammen med andre og insisterer på, at fællesskaber styrker individer." - Nordisk Råds Musikpris.
Lars Bech Pilgaard: guitar
Lil Lacy: keyboard, percussion, vokal
Ida Duelund: bas
Anja Jacobsen: trommer, percussion, vokal
www.egetvaerelse.dk/frk-jacobsen
- Torsdag 15. maj kl. 20:00
- Dørene åbner kl. 19:00
- Unummererede siddepladser
- Forsalg: 60 kr.