Afsky + support: Frelser

Dørene åbner kl. 20:00
Søndre Badevej 1, 4600 Køge Se på kort
Forsalg: 165,-

Black metal, blandet med elementer fra folkemusik og doom.

Afsky er Ole Luks soloprojekt (også Heltekvad og tidligere Solbrud), som tager udgangspunkt i traditionel black metal, blandet med elementer fra folkemusik og doom, samt en blanding af vildskab og melankoli.

Afsky så dagens lys tilbage i efteråret 2015, hvor første udspil, en EP på tre numre, blev selv-udgivet digitalt og senere på cd. Siden er det gået stærkt fremad. Foråret senere fulgte en single med musikvideo til, som senere blev genudgivet på EP’en i vinyludgave af tyske Vendetta Records. Senere fulgte første fuldlængde ’Sorg’ i 2017, herefter ’Ofte jeg drømmer mig død’ 2020, og en akustisk EP ’I stilhed’ fra 2022.

Live har Afsky gennem de sidste par år delt scener med bands som: Wolves In The Throne Room, Winterfylleth, Uada, Mork, Spectral Wound, Mayhem, Panopticon, med mange flere.

Sidste år udkom Afskys tredje album med titlen ’om hundrede år’, med seks skæringer, som er den mest personlige plade hidtil ifølge Ole Luk selv, som siger:

’Om hundrede år’, skiller sig ud på den måde, at jeg har taget udgangspunkt i noget som ikke udspringer af noget negativt. En hyldest til livet om man vil. Jeg ville se om det var muligt for mig at lave en plade der som sådan ikke omhandler noget negativt eller hvor der er rettet en kritik mod noget man er imod, som meget lyrik i metal ofte tager udgangspunkt i, mit eget inklusiv. Jeg havde lyst til at lave noget i min verden anderledes, for at prøve noget nyt. Det handler om livet og om følelser. Følelsen af at vide at man skal afsted en dag og ikke være her mere. Tanker om at dem man elsker på et tidspunkt ikke er der mere. Tanker om at livet er enestående og dermed kostbart, og at man ikke skal smide det væk. Tanker om at der er noget jeg gerne vil nå, mens jeg er her på jorden. Musikalsk vil jeg sige, at musikken på dette album, til tider er noget af bedste jeg synes jeg har præsteret. Arbejdet med pladen har sat mange tanker i gang i mig selv. Det er ubestridt det mest personlige jeg har lavet og jeg har været på en rejse inde i mig selv mens arbejdet har stået på.

Oplev Afsky i bandkonstellation, live til koncerten på Tapperiet, lørdag den 2. november!

Afsky | Facebook

Support: Frelser

DEMO MMXXIV | Frelser (bandcamp.com)

  • Lørdag 2. november kl. 21:00
  • Dørene åbner kl. 20:00
  • Ståpladser
  • Forsalg 165 kr.