kingtommi

Dørene åbner kl. 19:00
Søndre Badevej 1, 4600 Køge Se på kort
Forsalg: 135,- Ung billet: 60,-

Kongeblå hiphop og eksplosiv improvisationsmusik.

kingtommi har netop udgivet sin anden, efterspurgte EP 'Haven', hvor han slås med indre dæmoner og kæmper for at lade kærligheden gro på ny.

Nu annoncerer han sin første Danmarksturné, hvor han sammen med publikum skal udforske 'Haven'. For få steder opfordrer mere til udforskning og undersøgelse end en have! Der er altid noget at se på, løfte på, snuse til og tage sig til i en have. Haven er et sted, man kan gå ind i og lære noget om livet, verden og os selv – eller som kingtommi selv siger: “Jeg prøver hele tiden at finde ud af, hvad ‘Haven’ er for mig - hvad finder man i den, og hvad er dens samlede metaforiske betydning for mig? Måske er det mit liv, hvori man kan gå rundt og finde forskellige ting, der er til stede?

Dansk-Newzealandske Thomas Mulcahy solodebuterede i slutningen af 2022 med ’helt ind til knoglerne’, der fusionerer kongeblå hiphop og eksplosiv improvisationsmusik. EP’en er fandenivoldsk, uforudsigelig og emmer af følsom ungdomskuller, hvilket høstede roser fra Politiken, P6 Beat og Soundvenue, der kvitterede med 5 stjerner og skrev: “’helt ind til knoglerne’ står tilbage som en kroningsceremoni for en selvsikker tudeprins med et indlysende talent.

På en scene forlanger kingtommi både mosh pits og stilhed. Det er intenst, stærkt og rørende, og kingtommi spiller med fuldt band bestående af saxofon, guitar, bass og trommer. ”… der er i det hele taget god grund til at sætte forventningerne højt til kingtommi. Ham kommer vi til at høre mere til!”, skrev GAFFAs Ole Rosenstand Svidt.

Så drag med på kingtommi færd gennem Haven og køb en billet til koncerten på Tapperiet den 14. november!

www.facebook.com/kingtommi

  • Torsdag 14. november kl. 20:00
  • Dørene åbner kl. 19:00
  • Ståpladser
  • Forsalg: 135 kr.
  • Forsalg ung: 60 kr. (under 26 år)